Årets første Havtur – På jagt efter flade

Så skete det endelig, årets første havtur og dermed er sæsonen sparket i gang.
Vi skulle denne søndag eftermiddag ud efter flade, og dem fandt vi.

Med 16 håbefulde fiskere ombord på Jaws gik turen mod nordvest revet. Stedet er jo i august målet for makreller, men denne dag skulle vi ud efter forårets flade på 12-17 m vand.
Med regn og lidt vind hele morgenen, var det glædeligt at opleve af vejret ved ankomst straks vendte sig med havblik og lidt sol. Okey glædeligt var måske så meget sagt, så uden vind, ingen strøm, og uden strøm, ja så bliver fiskeriet efter flade noget sværere.

Vi fik prøvet en del spots omkring NV bøjen, og som dagen gik fik alle fisk i kurvene. 
Ved ankomst tilbage i Vedbæk var der god tilfredshed med turen, og vanen tro fik vi kåret dagens tre største fisk.

  1. Wagn – 610 gr.
  2. Allan – 480 gr.
  3. Jimmy – 410 gr.

Tillykke til dagens vindere, og tak til alle dagens deltagere.

Næste tur er d. 30. april efter hornfisk fra Kronborg Pynten, og så er der igen havtur efter flade d. 14. maj. Se kalenderen her

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.