Klokken 6 søndag morgen på den 17. september 2023 stod Jaws ud med en næsten fuld båd af håbefulde medlemmer.
I dag skulle vi fiske efter årets sidste makreller, og årets høstsild til julebordet.
Kursen blev sat mod Nordvest revet ved Hven, hvor vi på de andre ture har haft godt held med makrellerne. I dag skulle det dog vise sig at være noget svært, da vi allerede ved ankomst kunne spotte en sæl i vandet. Det betyder altid svært makrelfiskeri, og i dag var ingen undtagelse.
Vi kunne til tider se stimer af makrel under båden, men specielt sultne var de ikke. Jeg tror bedste man havde maks 10 makreller efter et par timers fiskeri.
Herefter stod den på en lille sejltur til sydøst for Hven på jagten efter sild. Det gik noget bedre, var man dygtig så var der fuld plade hver gang, og alle fik vist hvad de ville.
Her blev det også tid til en pølse i kabyssen, da foreningen i dagens anledning gav lidt til maven 🙂
Hjemme i Vedbæk Havn kunne vi kåre dagens vindere, og i dag med et nyt medlem blandt de heldige.
Vi fisker efter flade d. 22. oktober, så kom frisk.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.