Sløjt Makrelfiskeri


På en kølig men smuk søndag morgen stod 22 deltagere klar til årets første makrel bonanza. I ugen op til turen var der kommet meldinger om store makreller i sundet, så håbet var højt og humøret ligeså.

Med fuld mønstring inden klokken 7 satte skipper kursen mod nordvest revet nord for Hven, stedet om år efter år byder på fantastisk makrelfiskeri.
Vel ankommet til spottet, kunne vi se at Juventus allerede havde taget plads, ligesom vi også senere fik yderligere gæster.
Med ankeret i vandet, og chummaskinerne i fuld gang, så var det bare at vente til makreller dukkede op.

Det skulle dog vise sig at blive mere en almindeligt svært at få makrellerne i tale i dag.  Med stort set ingen strøm som dog var sydgående når der kom lidt, og en nordgående vind, lå båden og drejede rundt men vores chum ingen steder kom. Det betød ganske få fisk, og endeligt at skipper ringende med klokken.
Med stop på yderligere to spot blev dagen ikke bedre, og efter 5 timer på havet kunne fangsterne gøres op til sølle otte makreller.

Dagens vindere blev:

  1. Rene – Makrel 0,800 kg
  2. Ove – Makrel 0,300 kg
  3. Klaus – Makrel 0,270 kg

Vi håber på bedre fiskeri på søndag.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.