Flex på stangen – Makreller i hopetal

Så kom der makreller i kurven. Efter sidste uges ørkenvandring var det fedt at makrellerne denne dag var til at få på krogen.

Vanen tro startede dagen på Vedbæk havn hvor Jaws skulle lægge planker til endnu en tur efter sundets mini tun.
Allerede fra morgenstunden var dagens deltagere udfordret, da der på dagen var havnefest på Vedbæk Havn, hvilket betød minmalt med parkeringspladser.
Det skulle dog med en vagts hjælpe lykkedes alle at finde en plads, men dermed var parkerings problemerne kun overstået for nogle få timer.

Vel afsted fra havn klokken 06.00 med 23 håbefulde deltagere, satte skipper kursen mod nordvest revet ved Hven. Samme spot som i sidste uge som ikke gav fisk, men blot ét kig på dagens strøm forhold kunne sige at i dag kunne det blive rigtig godt.
Fremme ved spottet fik skipper Peder lagt båden for anker, og blot få minutter senere var de første makreller på dæk. Det skulle vise sig at blive en vild morgen, med masser af hug villige makreller helt oppe i overfladen.
På godt en time havde en enkelt fisker mere end 30 makreller i kurven, og humøret var højt over hele båden.

Det høje humør fik sig dog lidt af et dyk da deltagernes telefoner én efter én fik et opkald fra Nordsjællands Politi, årsag: Alle vores biler holdt ulovligt parkeret !!! Med beskeden om at flytte dem nu var båden nu fyldt med frustrationer, og ikke mindst irritationer da alle jo var blevet anvist en plads af vagten.
Med enstemmige forklaringer til politiet fra deltagerne, og formandens opkald til havnefogeden på Vedbæk Havn med en forklaring på hvorfor, stilnede opkaldene af, og roen faldt igen over båden.

Om det var den pludselige ophedede debat på båden der fik makrellerne til at være lige mere tilbageholdende, er svært at svare på, men som timerne gik blev der længere og længere i mellem fangsterne selv om der stadig var masser af fisk at se. 
Der kom dog fisk op, og selv om en del deltagere tog den lidt mere med ro, så var andre stadig i fuld gang. Igen kan det konstateres at man aldrig skal give op i jagten på at vinde dagens konkurrence, da Ruben kort før tid hev dagens vinder fisk op.

På en dag midt i en hedebølge hvor solen hele dagen stod højt på himlen var der fisk til alle, og ingen var skuffede over fangsterne. På en rekord dag i foreningens historie, kunne bedste mand indveje hele 31 kg makrel !!!


Dagens vindere blev:

1 – Ruben – Makrel 790 g.
2 – Allan – Makrel 770 g.
3 – Klaus – Makrel 700 g.  

Næste tur er den 11. september igen efter makreller.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.