Efterårets flade er tykke og fede, dog måtte vi denne gang godt nok lede…
På en søndag i oktober stod hele 21 friske lystfiskere klar til at tage på sundet efter de tykke fede.
Skippers plan var Tårbæk Rev som ofte viser sig fra sin gode side.
Med skuden fuld satte vi til søs klokken syv, og satte kursen sydover.
Vejret var skønt med næsten vindstille, og solen tittede frem fra tid til anden. Den manglende vind havde dog en lidt negativ effekt på fiskeriet, da vi ej heller havde noget strøm i vandt. At fiske falde uden strøm er bare rigtig svært.
Derfor blev det heller ikke en super fantastisk fangst der røg i kurvene, men trods forholdene fik alle fisk med hjem. Den der havde flest var oppe over 25 stk. og det er vist ikke helt ringe.
Dagens vindere blev:
Stephan – 860 gr.
Poul – 650 gr.
Sofus – 590 gr.
Det var i øvrigt Sofus’ første tur som medlem, så mon ikke vi skal holde lidt øje med ham.
Tak for en super dejlig tur, vi tager en omgang mere den. 26. november.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.