Sommerferien er officielt over os, men vi kan da lige kigge tilbage på de to havture efter flade i maj og juni.
Maj turen fra Vedbæk med Jaws, gik vanen tro mod Tårbæk Rev, vejret var gråt og rengfuldt, men absolut uden nogen form for vind og strøm.
Det gjorde det meget svært at af fiske større områder, og antallet af fangster var da også derefter. Nogle fik nogle enkelte, men andre havde mere held.
I snit var det nok 4-5 fisk pr. mand, så absolut ikke overvældende.
Vi fik dog kåret 3 vindere, med fine fisk omkring de 500 gram.
Juni turen var noget anderledes, i hvert fald når vi snakker om vejret.
Vi startede ud med regn, masser af vind, og godt med strøm, og sluttede af i høj sol og 22 grader.
Denne gang var vi sejlet ud fra Helsingør med Arresø, og var stukket nordpå.
Fiskeriet var igen så som så, men dog bedre end sidst. Fiskene var blevet godt tykke, så der røg da lidt i kurvene.
På begge ture var stemningen høj, og fællesskabet til at få øje på.
Nu ser vi frem mod august, og makrellerne, hvor vi igen i år har hele tre ture.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.