Søndag d. 18. oktober satte foreningen kurs mod Øresund med en plan om at finde de tykke flade.
Dagen bød på en kølig vind fra nord, og en massiv strøm som gjorde det umuligt at fiske midt i sundet.
Vi lagde ud fra Helsingør med Havstrygeren klokken 7, og satte kursen mod Snekkersten hvor dagens første spot skulle prøves. Med friske orm i boxene, og flotte perler på forfangene, så kunne det næsten ikke gå galt. Og dog…
Ved første stop var det så som så med fisk, og selv om der rundt om på båden kom en enkelt eller to op, så var det langt fra hvad vi håbede.
Skipper søgte derfor videre, og på stop efter stop måtte vi bare konstatere at det var ikke vores dag.
Efter 5 timer på sundet, var vi igen tilbage i havn klokken 12, og kunne starte dagens indvejning.
Dagens største stod Allan for med en fladfisk på 700 gram, mens Ruben blev nummer to med en faldfisk på 600 gram. På tredje pladsen kom Ove med en fladfisk fisk som efter omvejning kom op på 530 gram.
Tillykke til dagens vindere.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.