Julehilsen 2021

Kære Medlem.

Snart skriver vi 2022, og vi kan se tilbage på et år som i den grad var præget af COVID-19.
Sidste år på samme tid, håbede vi at kunne se frem til et nyt år med færre restriktioner, og en mere normal hverdag. Det lykkedes ikke helt, men vi fandt alligevel ud af at afholde de fleste af vores fisketure, samt foreningens 35 års fødselsdag som bød på fint besøg af borgmesteren, lækker mad, og masser af hygge.
Med en kæmpe tak for et godt og velbesøgt 2021, ser nu vi frem til 2022, som igen inden det overhovedet er startet byder på udfordringer.

For ikke så længe siden vedtog EU kvoterne for torskefiskeri i Øresund for 2022, og det betyder de mest restriktive kvoter nogensinde. De kommer til at ramme både erhvervsfiskere og turbåde hårdt, reelt taler vi om at op mod 2/3 af de nuværende turbåde måske slet ikke sejler i 2022.
I praksis må der i perioden 15. januar til 31. marts slet ikke fanges torsk, mens lystfiskere resten af året må fange én torsk om dagen.
Sådanne kvoter sætter et helt naturligt stop for torskefiskeriet, og dermed også for, at vi planlægger fisketure, hvor vi specifikt fisker efter torsk.

Med al den modgang fra COVID-19 og nye kvoter, kunne vi fristes til at kaste håndklædet i ringen, men fakta er at Sletten Fritidsfiskerlaug stadig er og vil være en aktiv forening, dette grundet en stor opbakning til vores ture og arrangementer fra vores medlemmer, og det skal I have en kæmpe tak for.
Derfor tør vi også godt tro på at 2022 kan blive en rigtigt godt år for foreningen. Vi har lagt et superlækkert program for året, hvor vi satser mere på fiskeriet efter fladfisk og makreller, mens vi dog ikke glemmer årets høstsild, og igen inviterer til fødselsdag med hygge på havnen.
Alle årets ture på sundet bliver med Jaws, da han på nuværende tidspunkt er den eneste, der har turdet love, at han også sejlede i 2022.

En forening uden medlemmer er ingen forening, og uden Jer alle sammen kunne vi ikke tilbyde alle de ture, og arrangementer som vi på vanligvis ville tilbyde.
Derfor håber vi også at I også i 2022 vil være medlem af vores fantastiske forening.
Igen i 2022 vil kontingentet være blot kr. 250,00 som ifølge vores vedtægter skal være indbetalt senest d. 31. december 2021.

Bestyrelsen ser frem til 2022, og ønsker, hvis ikke vi ses inden, dig og din familie alt det bedste, en rigtig god jul og et godt nytår med ønsket om et fantastisk 2022.

Med kærlig hilsen

Bestyrelsen
/ Sletten Fritidsfiskerlaug.

P.s.
Indbetaling af kontingent inden 31. december 2021 kan ske til nedenstående konto:
Nordea, Humlebæk afd.: Reg.nr. 2259 konto nr. 6272 979 454
Bemærk at vores konto i Danske Bank er lukket.

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.