Aftentur efter makreller

Med den første makreltur for 10 dage siden i tankerne, og om hvor uheldige vi var på dagen, så kunne det næsten kun blive bedre denne gang.
Efter at have skåret agnsild i små stykker, og med alle dagens 13 deltagere ombord var vi klar til afgang.
Kursen blev sat mod Hven med en lille afstikker da skipper lige ville lodde vandet på nogle af de vanlige sommerspots.

På vejen over blev det gode vejr nydt, for det var bestemt ikke det der i
ugen op til var blevet lovet.
Endelig fremme ved første spot blev det ringet med klokken,
og chum maskinerne kom i gang.
Strømmen drillede fra starten men skipper kæmpede for at få lagt båden på plads så det hele blev optimalt.
Der skulle gå noget tid før der skete noget, men så kom der også fisk på krogen. Desværre for os var det dog masser af bitte bitte små sej som hyggede sig under båden, hvilket blev de blev ved med til stor irritation for alle.
I mellem stimen af små sej var der dog også makreller, og der gik da ikke længe før de første kom op.
Blandt dem kunne formanden efter en god kamp præstere at lande dagens største makrel på hele 1010 gram, hvilket betød en ny PR for ham.

Desværre kom der aldrig gang i makrellerne, og samlet set kom der måske
20 makreller op. 
Derfor besluttede skipper at søge tilbage til de sommerspots vi tidligere havde sejlet forbi.
Igen blev der ankret op, og igen var resultatet desværre skuffende. En enkelt fisker var så heldig at fange to makreller på forfang, og måske var det netop det der i dag havde virket bedst.
Godt skuffede sejlede vi i land lidt før tid, og med begrænsede fangster var det ikke så svært at få kåret dagens 3 vindere.


1. Allan – 1010 g.
2. Ruben – 560 g.
3. Eiliv – 550 g. 

Det var i øvrigt Eiliv’s første tur med foreningen, så det må man kalde en god start i konkurrence sammenhæng 🙂

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.